Stevns Motorklub og Sydsjællands Automobil Klub afholder kursus i bilorientering.
Der er en enestående chance for at prøve den billigste form for motorsport - bilorientering, når Stevns Motorklub og Sydsjællands Automobil Klub afholder introduktionsdag for denne spændende motorsportsgren. Det sker søndag den 14. marts 2010 fra kl. 13 til 15 fra Tappernøje Auto, Hovedvejen 67, Tappernøje.
”Vi vil gerne introducere denne form for motorsport, der helt uden risiko kan køres i ens egen bil” udtaler Erik Molnit fra Stevns Motorklub, og tilføjer ”Bilorientering kan dyrkes af to personer, med en almindelig bil, en kuglepen og en lineal, så mere enkelt kan det ikke blive”.
Man skal blot møde op ved Tappernøje Auto mellem kl. 13 og 15, og efter en kort introduktion får man lejlighed til at prøve at køre et lille bilorienteringsløb på ca. 25 kilometer.
”Efterfølgende afholdes der kursus forskellige steder på Sjælland, hvor man lærer lidt mere om finesserne indenfor bilorientering, hvor formålet primært er at finde den rigtige rute, sekundært at det sker med en given gennemsnitshastighed”, siger Rudy Andersen fra Sydsjællands Automobil Klub.
Man kan få flere oplysninger om bilorienteringsløb på vores fælles hjemmeside www.bil-o.dk
Yderligere oplysninger omkring ovenstående:
Stevns Motorklub - Tlf. 22 43 68 59 - Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Sydsjællands Automobil Klub - Tlf. 20 88 50 31 - Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|